PARTERAPI

Terapien bygger på følgende forståelsesramme:

Vores hjerne består af Reptilhjernen (krybdyrhjernen), Det limbiske system (pattedyrshjernen). Tilsammen udgør de det man kalder ”Den gamle hjerne”, derudover er der Cortex eller hjernebarken, som kaldes ”den nye hjerne”

Reptilhjernen er den del af hjernen, der får vores krop til at fungere, d.v.s. hjertet til at slå, musklerne til at spændes o.s.v. Det limbiske system rummer vores følelser, d.v.s. behov for tryghed og omsorg, sorg, frygt o.s.v. Det limbiske system erindrer den omsorg vi har fået, de bank vi evt. har fået, de skæld ud vi har fået m.v. Det system har ikke nogen tidsfornemmelse – alt er nu.

Cortex rummer vores intellektuelle/tænkende side, det er den der giver signalerne til den gamle del af hjernen.

Hvis tante Anna ringer på, og du lukker døren op, vil Cortex sende en beskrivelse af tante Anna videre til Det limbiske system, Det limbiske system vil evt. genkende tante Anna, som en person, der altid var sjov og kærlig og det vil herefter sende besked videre til Reptilhjernen om, at der ikke er nogen grund til at flygte, der er fred og ingen fare. Hvis derimod du som barn havde fået at vide af mor, at nu skulle du snart have en lillebror, og det betyder, at mor skal væk og på sygehuset og du skal passes af tante Anna imens, så vil det du vil bide mærke i være noget ubehageligt, nemlig ”mor” og ”væk”. Den nat mor tager på sygehuset, sover du, og da du vågner op, er det tante Anna, der siger god morgen til dig. Du vil derfor forbinde tante Anna med noget forfærdeligt, nemlig at mor er væk. Når derfor tante Anna i dag banker på din dør, vil de signaler Cortex sender til Det limbiske system være fyldt med den ubehag du oplevede som barn. Og det vil meddele Reptilhjernen, at der er grund til uro. Og du vil føle irritation over besøget.

Som barn har du haft en masse oplevelser med personer, som har haft betydning for dig og dit liv. Disse personer har hver især haft betydning for den person du har udviklet dig til i dag.

Som helt spæd havde du brug for tryghed og omsorg. Det behov fik du dækket ved moders bryst, hvis alt gik normalt. Senere fik du brug for at udforske verden omkring dig. Hvis du blev støttet heri af dine forældre, og hvis de viste dig, at de var der, når du kom tilbage, så udviklede du en sund balance, som senere hjalp dig til at tage imod/åbne op og sige fra.

Hvis du derimod fik den oplevelse, at mor og far ikke ville slippe dig til at udforske verden, så vil du senere udvikle dig til en ”isolator” eller hvis far eller mor konstant ville afvise dig/skubbe dig væk, når du søgte kontakt, så vil du senere udvikle dig til en ”sammensmelter”. Når vi søger vores partner, vil vi søge at finde en, der kan hele barndommens sår. D.v.s. give os det vi aldrig fik.

Vi vil derfor søge en person, der udviser de undertrykte/forkastede sider af os selv. Vores tilsyneladende modsætning.

I parterapien arbejder vi med, at I hver især bliver bevidste om, hvad I fik af gode ting og hvad I aldrig fik, for derigennem at blive bevidste om, hvad der ligger bag jeres krav til partneren.

Filosofien er, at hvis man giver partneren det han/hun vil have, får man selv dækket sit undertrykte behov og man genvinder det ”tabte jeg”. Eks.: Din partner har brug for kropskontakt, men den side af dig selv har du afvist. Ved at give nærhed og kropskontakt, kommer du selv i kontakt med den undertrykte side af dig selv, og får den opfyldt.

Desuden arbejder vi ud fra at skabe en positiv stemning mellem parterne, idet det er den positive stemning, der giver trygheden og dermed den størst mulige åbenhed, såvel overfor den anden som i forhold til at se sig selv. Vi arbejder med parforholdsværdier, forventningsafstemning m.v.

Jalousi

Grundlæggende er jalousi naturligt at føle en gang imellem. Men det kan blive sygeligt. Når det er sygeligt kaldes det korrekt ”skinsyge”. Skinsyge har man, når man ”fantaserer”, det vil sige, når de forestillinger, man har, ikke har noget med virkeligheden at gøre. Det er ikke noget du faktisk ser, men noget du forestiller dig, at der sker. Behandlingen foregår for størstedelen i individuel terapi og enkelte gange er det hensigtsmæssigt, at partneren deltager. Man kan også få hjælp, hvis det er ens parter, der har problemet. Der er god og hurtig effekt af behandling.

Utroskab

Mange par har vanskeligt ved at komme videre efter utroskab, men det er en fejl at tro, at løsningen er at gå fra hinanden. Hvis man har en grundlæggende kærlighed til hinanden, er der god mening i at gå i parterapi og komme styrket igennem hændelsen.

Pris: se under PRAKTISKE OPLYSNINGER

Siden er lavet af online markedsføring