KROP- OG GESTALTTERAPI

HISTORIE

Krop/gestalt-terapien er en analytisk orienteret oplevelsesterapi, som tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af sig selv og sin omverden. Terapien søger at skabe rammer der gør, at selvopfattelsen bliver styrket, og at den enkelte føler sig ligeværdig og ansvarsbevidst i samspillet med omverdenen.

Gestaltterapien blev udviklet af Frederick S. Perls, Paul Goodman og Ralph F. Hefferline i 1940erne. Deres udgangspunkt var at flytte interessen væk fra det ubevidste og til problemerne, der er i opmærksomhedstilstanden. Deres inspirationskilder var især gestaltpsykologien, semantikken (læren om ordenes betydning), den eksistentialistiske filosofi og fænomenologien.

I 80’erne blev det klart, at det var nødvendigt at give kroppen en mere central rolle i terapien. Kroppen indeholder vigtige oplysninger om, hvad der er godt og rigtigt for den enkelte. Ofte bruger vi kun intellektet til at træffe beslutninger med, mens vi negligerer kroppen og følelserne. Dette kan i sidste instans føre til spændingstilstande som f.eks. sygdom, stress, undertrykte følelser etc.

Parallelt hermed udviklede den nyere amerikanske psykoanalyse objektrelationsteorien, dvs. en person-tilknytningsteori, der forstĂĄr menneskets personlighedsstruktur som opbygget ud fra vores mellemmenneskelige relationer.

MĂ…L

Krop/gestalt-terapi er rettet mod at opbygge en større følsomhed overfor de kropslige og følelsesmæssige impulser, mod at lære at bruge disse som udgangspunkt for tanker, meninger og handlinger, og mod at leve et indholdsrigt og meningsfuldt liv.

METODE

Krop- og gestaltterapi bygger på den antagelse, at det enkelte individ er ansvarlig for sit eget liv, for den situation han har bragt sig i og for at forandre på sit liv (et eksistentialistisk grundlag). Grundlaget for dette ansvar er, at individet, dets krop og psyke rummer den viden og erfaring om sig selv, der gør det kompetent til at tage dette ansvar. Det er med andre ord ikke terapeutens opgave at løse klientens problemer, men snarere at hjælpe klienten til at komme i kontakt med og udnytte de ressourcer, han/hun selv har.

I os har vi uanede mængder af gestalter. En gestalt er summen af de erfaringer vi har om et objekt. Vi har således en erfaring om hver ting vi har set, hver person, vi har kendt. Vi har en mor og en far gestalt, der gør, at vi vil kunne vide hvad vores mor eller far ville gøre i en given situation, selv om de aldrig har været i den.

Nogle gestalter/erfaringer i vores liv, har givet os en uhensigtsmæssig adfærd eller vane. Nogle mennesker har det mĂĄske med at undskylde sig selv i stort set alt hvad de gør, andre har travlt med at tage omsorg for andre, men glemmer sig selv og atter andre snakker mĂĄske hen over andre mennesker, og har travlt med at blive hørt, nogle er mĂĄske blevet misbrugere af alkohol eller kemiske stoffer. Adfærden dækker over udækket behov – ex. behov for anerkendelse, omsorg, at blive hørt m.m. og er skabt for at kompensere for det udækkede behov og for at “passe pĂĄ os selv”.

NĂĄr man søger terapi, er det fordi man har ondt i livet. Det vil ofte kunne mærkes bĂĄde psykisk og fysisk. Vi ved at krop og psyke hører sammen. Hvis vi “lider” psykisk, vil vi oftest kunne registrere fysiske symptomer herpĂĄ i form af spændinger forskellige steder pĂĄ kroppen. Nogle spændingstilstande kan være blevet kroniske, fordi vi har været i dem længe.

Krop- og gestaltterapi har ikke et psykoanalytisk udgangspunkt, dvs. med at analysere klientens barndom. Her tages i stedet udgangspunkt i det, der sker i dag, her og nu, ud fra den opfattelse, at uhensigtsmæssig adfærd her og nu vil være en indikator for, at der ligger noget tidligere i livet, der ikke er (færdig)bearbejdet. Terapeuten tager altså udgangspunkt i det hun ser og oplever i selve terapien. Terapeuten er ekspert i at registrere uhensigtsmæssig adfærd/vaner. Og det er vigtigt at klienten sammen med terapeuten er villig til og nysgerrig efter at undersøge disse vaner og finde frem til, hvordan og hvornår de er opstået og med hvilket formål. Det er denne klarhed, der skal sætte klienten i stand til at ændre uhensigtsmæssig adfærd.

Terapeuten kan sammen med klienten vælge både at arbejde kropsligt med de spændingstilstande, der er eller som må vise sig under terapien og undersøge, hvilke følelser, der måtte ligge bag disse spændinger, ligesom der arbejdes bevidsthedsmæssigt.

Terapien udføres i samtaleform. Terapeuten arbejder med positiv interesse, empatisk forståelse og respektfuldhed både overfor sig selv og klienten.

Siden er lavet af online markedsføring